Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Så er det frøernes og salamandernes tur

Frø

Selvom det er vintertid og dyrene er gået i hi, arbejdes der stadig for fuldt tryk i Staurby Skov. Middelfart Kommune er nemlig i gang med at fjerne træer og buske omkring et vandhul tæt på banestien. Det gør vi for at skabe lys til de frøer og andre dyr, der bor ved vandhullet. De trives nemlig bedst, hvis der kommer sollys til vandhullet, som kan varme det op. Før i tiden har der måske også været vandsalamander i vandhullet. Ved at åbne op, håber vi snart at se dem igen.

Det er vores skovarbejder Jonas, der rydder træerne væk omkring søen, og det gør han med motorsav. Denne opgave var faktisk hans afsluttende opgave på hans uddannelse som skovarbejder, som han bestod og færdiggjorde i starten af januar i år.

Billede af Jonas Kort til artikel jan 17

De fældede træer trækker Jonas ind i skovbunden ved hjælp af en traktor, og her får træet lov at ligge. Så har insekterne og svampene også noget at leve af i skoven. Det er alt sammen med til at skabe bedre biodiversitet i skoven, når vi fremmer så mange forskellige arter i skoven som muligt.

Vi rydder først syd- og østsiden af vandhullet, hvor der kommer mest sollys til. Jonas har ladet nogle enkelte træer stå. Træerne kaldes rødel, og de kan rigtig godt lide at stå, hvor der er vådt. De skygger ikke særlig meget, og de er rigtig flotte. Hvis du har lyst til at se vandhullet og hvad Jonas har lavet, kan du snart se vandhullet fra den forbigående skovvej. Du kan også blive hjulpet lidt på vej af kortet ovenfor. Planen er, at der på sigt skal ryddes hele vejen rundt om vandhullet, så det bliver helt åbent. Måske der engang kommer en bænk op ved søen, så du kan sidde og nyde udsigten?