Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Hvor må jeg færdes?

Hvor må jeg færdes?

Alle er velkomne i Staurby Skov, hvor der er rig mulighed for at dyrke forskellige aktiviteter og få spændende oplevelser. Imens skal vi tage hensyn til hinanden i skoven, og vi skal passe godt på naturen. Derfor skal vi overholde de regler, som gælder for aktiviteter i skoven. Du er meget velkommen i Staurby Skov i hele døgnet, og nedenfor kan du læse, hvor du må færdes:

Til fods
Til fods er du velkommen til at færdes overalt i skoven, hvor der ikke er hegnet, dog ikke i rørbevoksningerne, marker, haver og gårdspladser. Anvend ikke uden ejers tilladelse naboarealer til Staurby Skov som fx marker eller haver.

På cykel
Er du på cykel skal du holde dig på veje og stier, men dyreveksler og kørespor må du ikke cykle på. Du må ikke cykle i skovbunden og ned ad skrænter eller på stendiger og gravhøje. Husk at tage hensyn til naturen og skovens gæster.

Ridning
Ridning er tilladt på eksisterende stier. Kommunen henstiller til, at der ikke rides i skovbunden før den endelige kortlægning er færdig og Byrådets plan for skoven er klar i efteråret 2017.

Med hund i skoven
Din hund er meget velkommen i skoven, men den skal være i snor af hensyn til skovens dyreliv og de andre besøgende i skoven.

Motorkørsel
Motorkørsel må kun ske på Staurbyskovvej. Det er tilladt at anvende eldrevne kørestole og 3-hjulede knallerter for handicappede på veje og stier.

Arrangementer og organiserede aktiviteter i skoven:
I særlige tilfælde, skal du søge om lov til at bruge skoven, f.eks.: 

  • Hvis I er en gruppe på mere en 30 personer (50 for skoler og spejdere). 
  • Hvis det er en organiseret aktivitet f.eks. orienteringsløb eller andre løb, rollespil, hundetræning osv. 
  • Hvis din aktivitet påvirker andre skovgæsters oplevelse af naturen, skovens dyr og planter eller skovdriften. 
  • Hvis du skal sætte afmærkninger op. 
  • Hvis du laver forenings- eller kommercielle arrangementer. Når du søger, vil du få at vide, om du skal betale en afgift for sådanne arrangementer. 
  • Hvis arrangementet annonceres offentligt. 
  • Hvis du laver træklatring med klatreudstyr. Hvis du ikke bruger klatreudstyr, må du klatre overalt. Træet og dets grene må dog ikke beskadiges.

Kontakt skovfogeden senest 14 dage før arrangementet på dan.jensen@middelfart.dk